November 2022 hos Annie og Steen

Det var blæsende og pivkoldt, men afsted med os i strækmarch til Farums højeste punkt, Høje klint.

Undervejs havde Steen depotafhentning i en baghave. Fru Rust og Anton stødte til, Hr. Rust (lille Georg) også, han tog solospurten på cykel op ad den sidste stigning. De små skarpe gav lidt varme, men ellers måtte vi opleve, at det meste i rygsækkene kom med retur til Furesøvej.


Marianne og Carsten d. 2 checkede ind netop som Steen startede PC-en. Steen havde allieret sig med naboen, som havde tryllet med vores gamle billeder, så vi nu alle også er store sangstjerner. Meget underholdende.


Annie drog afsted efter maden. Vi fik rigtig god traditionel julemad fra Café Kaiser. Og der var rigeligt, nok til mindst en julefrokost mere. Fr. P spottede, at der var mistænkeligt ens udseende ringe på Marianne og Carstens d. 2. fingre. Ifg. Marianne bare venskabsringe, og dem havde de haft længe. Ja, ja så nemt slipper man ikke. Så op på stolene og kysse. De slap dog for også at skulle kysse under bordet.


Steen forsøgte at få tømt alle sine flasker med mere eller mindre suspekt indhold. Joan skulle selvfølgelig kun have 2 snaps, så det blev jo svært. Men tror nu, at både Joan og Kell gjorde et meget godt indhug i væskerne. Carsten var ikke til megen hjælp, da han havde lovet at køre genboen i lufthavnen tidligt næste morgen. Så tidligt hjem med hr. og fru P, og hvad der skete derefter, det står hen i det uvisse…