Ser jeg rigtigt - de har jo ingen tøj på!

Juni 2018: Hos Gitte & Bjarne på Maglehøj

Der findes idrætsgrene til alle aldersgrupper. Vi er nu nået til Petanque, og fik indviet Maglehøjs nye fine anlæg. Efter tætte matcher kunne vinderne kåres. Og hvem, det var, fremgår vist tydeligt af billederne.

Hjem på terrassen under markisen til dejlig mad - krabbesalat, steg på grillen, salat og flødekartofler, hvilket gav flash back til en gang for mange år siden på Dyssevangen.

De fleste af os fandt hjem eller op på 1. sal i nogenlunde god tid, men Gitte & Steen havde selvfølgelig lige noget "forretning", der skulle ordnes til langt ud på natten. Kantstenene i Farum er lige høje nok for Joan, som fik skrammer på knæene.

Få kan sikkert huske det, men Kell havde et fint forslag om, at vi næste gang, som er 40 års jubilæum, skal mødes på åstedet - på Proppen (det nuværende Petrine) på Bytorvet.

December 2017 hos Joan & Kell på Hestetangsvej

Gåtur for dem, der ikke havde dårlige ben eller anden dårlig undskyldning. En tur ned ad Memory lane med konkurrence om hos hvem og hvornår, vi var der. Det var hold 1 ikke helt så gode til som hold 2. Uheldige mente de selv.

Julegodter på bordet, bl.a. Chilikugler, som hr. Rust selvfølgelig ikke ville indrømme var bare lidt stærke! 

Fr. P skulle også have det andet ben savet over efter weekenden, så no alcohol. Godt der ikke er flere ben at tage af.

Pedersen – hr. vel at mærke – havde stegt sild. Bjarne flæsk og ribbensteg, Marianne var sprutleverandør som vanligt. Værterne havde lavet alt det andet. Gitte skulle IKKE have Irish Coffee, tænk så har man også prøvet det. Hjem i samme døgn, som vi startede, det sker af og til efterhånden.

Juni 2017: Hos Annie & Steen på Furesøvej

Af sted fra Furesøvej på skattejagt i den digtitale tidsalder. Annie & Steen havde fået de unge til at sætte en Goose Chase op til os. Så med app-en i den ene hånd og små drinks i den anden drog vi afsted i to hold - pigerne mod drengene - langs Farum Sø mod et ukendt mål med poster og quiz-spørgsmål undervejs. 

Vel fremme ved målet - Sechers hus - stod Xenia og Jeppe klar til at tage imod os på terrassen, hvor der hurtigt kom både snacks og drinks på bordet, som Annie & Steen selvfølgelig havde sørget for. Efter en hyggelig time retur til Furesøvej, med et par pitstops undervejs. 

Steen tryllede ved grillen og  Annie fik sat dejlige salater på bordet sammen med temmelig mange gode flasker vin. Og præmieoverrækkelsen gik til pigerne, som selvfølgelig havde vundet Goose Chasen.

Fr. P var non alcoholic pga en forestående knæoperation, udholdte sludderierne og de mange gentagelser, så hun kunne køre dem med gelé i knæene hjem. Anton fulgte Gitte og Marianne hjem.

Marianne & Kell påtog sig at undersøge forslagene til vores 40-års jubilæumstur næste år. 

Julen 2016: Hos Pia & Carsten på Laanshøj

Fr P havde lovet pay back time efter sommerens vandgang. Så afsted med os til yoga-session på Mosedamgaard. Om Annie havde lugtet lunten skal være usagt, hun deltog ikke.

Vores instruktør - Vicky - fik sin nok største udfordring til dato med de fire herrer med stive lemmer, vi havde med på holdet. Bare det at sidde i skrædderstilling krævede support af helt op til tre puder afhængig af længden på ben.

Efter en times introduktion til dyb vejrtrækning og yoga strækkeøvelser, som nok krævede mere end de herrer havde forventet, var der dømt afslapning. Og efter få minutter blev der både sluppet en vind og hevet torsk i land på måtterne. De fleste yoga sessions går ret stille for sig, det gjorde denne ikke!

Hjem til julebord mv. Yogaen må have været overvældende, alle drog tidligt hjem på køjen. 

Juni 2016: Hos Marianne i Flensborg

Turen gik til Flensborg. Det er Mariannes lod, når hun skal holde det, ja så rykker vi ind i flere dage. Vi checkede ind i løbet af fredagen. Der var indkøbt dejlig traditionel tysk sommermad, hvide asparges med nye kartofler, skinke, varmrøget laks og hollandaisesauce.

Lørdag formiddag drog vi afsted til dagens udfordring, 10 km kanotur på Trenen å. Marianne mente nok, at vi stadig var fit nok til at klare det. Så efter lidt TYSK introduktion, som i alt fald et par ikke fattede, så steg vi om bord i fire kanoer, og begav os af sted med strømmen ned ad åen sammen med rutinerede spejdere og unge mennesker på polterabend.

Der opstod hurtigt styrings- og kommunikationsproblemer i hr og fru Pedersens kano, og efter 1,5 km var kursen direkte mod et hængende træ og brinken. Hvad var det nu, den tyske mand sagde; ikke tage fat i grenene! Kanoen tiltede og hr og fru P røg i karet. Hr P med lommerne fulde af nu våde briller, tegnebog og mobiltelefon. Kanoen med fotografen Joan var selvfølgelig på pletten.

En helt fyldt kano blev tømt med en 5 l spand, og på mirakuløs vis lykkedes det hr og fru P at komme om bord igen og padle videre totalt gennemblødte.

Efter knap 5 km var vennerne i syne ved bredden klar med øl og små grå. Hr og fru P var netop blevet nogenlunde tørre igen, da den hjælpsomme Bjarne lige ville trække kanoen helt på land samtidig med at fru P steg ud af kanoen. Skyldsspørgsmålet blev hurtigt taget op. Samtidig med, at den i alt fald helt uskyldige hr. P endnu engang forsvandt baglæns ned i åen inklusive briller, tegnebog og mobiltelefon. Underholdningsværdien fejlede ikke noget.

Efter yderligere 5 km padlen uden uheld var der landgang og grillmad. Hjemme hos Marianne igen godt møre var der dømt afslapning og tidlig sengelægning.

Søndag morgen endnu engang det store morgenbord inden turen via grænsebutikkerne gik hjemad for nogle og nordpå på ferie for andre, hr P med en kaput mobiltelefon. Vi ses næste gang hos Hr og Fru P til pay back time.

Julen 2015: Hos Gitte og Bjarne på Maglehøj

Værtinden Gitte og Annie var lige hjemvendt fra ferie, så gåtur blev droppet, og vi gik direkte ombord i alt hvad, der hører til en rigtig julefrokost af mad, øl og snaps. Dejlig hjemmelavet mad og rigt udbud af øl og snaps. Joan havde været på besøg hos tandlægen og var stadig på penicillin, så no alcoholic til hende, men herren hendes synes åbenbart, at det skulle der kompenseres for. Den lange fik fanget en pænt stor bjørn!

Billederne ligner til forveksling nogle fra de første julefrokoster, vi holdt på Maglehøj. Og deltagerne ser da også mindst lige så godt ud som dengang. Der var også forslag om at drikke af sko, men Marianne nedlagde veto.

Utilfredshed med den sure bogholder, som ikke overholder fondsbørsens krav om offentliggørelse af regnskab. Måske han pønser på at blive kuppet? Debat om, hvortil næste rejse skal gå.

Juni 2015: Dubrovnik

Meget sol- og varmehungrende efter et sørgeligt forår i DK drog vi til Dubrovnik, og fik en fantastisk uge med sol, varme, dybblåt hav, smukke omgivelser og hyggeligt ophold hos Toni og familie i Bokun Guesthouse.

Morgensvøm i pølen. Det lykkedes ikke trods alles velmenende forsøg at lære Ove at flyde. Morgenmad under vinrankerne inden dagens udflugter til by og/eller strand og sejltur med øhop. Hver dag blev "en lang dag", men en rigtig dejlig lang dag.   

Mange skønne billeder her

December 2014: Hos Joan & Kell på Stabsvænget

Joan & Kell var efter mange års forsøg på at flygte udenlands og til andre postnumre vendt tilbage til 3520 Farum på den gamle kaserne. Glögg og gåtur på kasernen inden vi blev lukket ind til indtagelse af bordets glæder. Nogle skjorter var store, andre var krøbet i vask, stort pres på knapperne! Annie skidtmas og tidligt hjem. For en gangs skyld kom alle hjem i nogenlunde god tid.

Kell og Steen havde afholdt frokostmøde og fået rejsen til Dubrovnic i juni 2015 på plads. Mindre detalje, at den sure bogholder, da han blev bedt om at betale, måtte meddele, at der ikke helt var penge nok på feriekontoen! 

Juni 2014: Hos Pia & Carsten på Laanshøj

Meget varm dag. Afsted til Rokkedyssegaard på virksomhedsbesøg. Så har vi også prøvet det: at få serveret noget UDEN alkohol, som faktisk smagte godt. Vi ved nu alt om jordbær, hindbær og brombærdyrkning. Efter en times tunnelsyn og et pitstop MED alkohol tilbage på terrassen. Og det lykkedes os denne gang både at få sat navn på næste arrangører og besluttet næste rejsemål INDEN vi gik ombord i mad og drikke med "Lady in red" for bordenden. Joan & Kell tager julefrokosten og turen går til Dubrovnic i juni 2015. 

Billeder

Julen 2013: Hos Annie & Steen på Furesøvej

35 års jubilæum. Ikke et annus horribilis men et anus horribilis, som Steen & Annie heldigvis var kommet godt igennem. Annie havde selvfølgelig juletravlt i butikken, vi øvrige afsted på gåtur til Furesøbad med indlagte lokalhistroriske opgaver undervejs. Siv og Kasper overraskede os med æbleskiver og glögg over bålet, da vi nåede frem. Hjem til Furesøvej igen. Annie havde fået fyraften. Dejlig julemad fra slagteren og drikkevarer i vanlig strøm. Klogskaben indfandt sig hurtigt as usual. Brillerne fløj over bordet - der er noget glat med logistikken! Støj på 1. sal - den lange var styrtet! Anton fulgte fr. Rust hjem.

Juni 2013: Mallorca

Endelig blev det juni måned, og vi skulle alle sammen afsted 1 uge til Calla Serena, Mallorca. Desværre fik Steen kort inden konstateret kræft, og Annie & Steen måtte melde fra. Stort skår i glæden for alle. Men, men de tog fusen på os. På dagen vi kom fik de på udspekuleret vis lokket os hen på en nærliggende bar - og hvem sad der - ja, det gjorde de to selvfølgelig. Havde booket et par dage mellem 2 undersøgelser på et nærliggende hotel. Så vi fik nogle intense dage sammen inden Annie og Steen drog hjem igen. Vi andre fortsatte en fantastisk uge med meget sol, varme, formidabel mad, latter og varierende aktivitetsniveau - havbad, vandarobic, seriøs soldyrkning, fitness, yoga, golf, svingom, barvandring osv.  

Se billederne her

December 2012: Hos Gitte og Bjarne på Maglehøj

Efter en gåtur ved Furesøen kræsede den nyslåede pensionist og frue om os med masser af dejlig, hjemmelavet julemad. Vi havde ikke fået afskrækket Thorbjørn sidst, så han er ikke sart! Ham kan du godt holde fast i Marianne. Annie lå under dynen derhjemme.

Vi blev som altid klogere og klogere i løbet af aftenen. Thorbjørn fik flere halve gentagelser af gamle historier, som man forventes at kende pointen på. Det blev for meget for Bjarne, der gik på køjen. Sygeplejersken kunne heldigvis rapportere, at hans respirationsfrekvens var stabil. De sædvanlige problemer med at få taxa hjem, men denne gang slap hr og fru P med en gåtur til stationen.

Vores rejsekonto er ved at flyde over. Marianne havde lavet research, og det hurtigt arbejdende udvalg har booket Robinson på Mallorca i juni, og flybilletter er bestilt.

Billeder finder du her

Juli 2012: Hos Joan og Kell i Snake City

Hjertelig velkommen til Thorbjørn. Som Kell nævnte; det er rigtigt dejligt, at vi nu er 10 igen. Håber ikke vi var at for afskrækkende denne første gang. Joan og Kell var hjemvendt fra Singapore. Det, vi troede, bare var for en kort bemærkning, viser sig at være for good. De skal derud for at pakke sammen, og vender så hjem til Dannevang.

Vejret blev fint så vi kunne indtage Ouzo, vin, øl, snacks og også lidt sundt på terrassen under flagparaden. Og vi fik drøftet, hvad der skal ske med vores store formue. Marianne fik til opgave, at undersøge mulighederne for en aktiv ferie på Mallorca eller Menorca i starten af juni 2013.

Og da det formelle så var på plads kastede vi os over dejlig grillmad, mere vin og drikke og højlydte historier om gamle dage - hvilket Thorbjørn sikkert fik meget ud af! Og guldsættet fra Bali fik Bjarne også lige luftet igen.

Bernhard afhentede 4 stk og Vivian de øvrige 4 - så alle blev bragt sikkert hjem. Gitte og Bjarne holder julefrokosten næste gang.

Billeder finder du her

Oktober 2011: Hos Marianne i Flensborg

Vi var til Oktoberfest i Flensborg. Pascal kørte os til centrum, hvor vi var på byrundtur. Guidet af en "Gammel Hankat" - Henrik, som heldigvis havde været udsat for os før. Derefter hjem til Marianne, i kælderen og hænge nedad. Til middag dejlig græskarsuppe, super lækker roastbeef m.m. og derefter oktoberfest med hatte, schlagermusik, stort øludvalg og et "par" andre drinks. Og et enkelt par udviste en særlig variant af mavedans, som ses på videoen til sidst, ha, ha.... 

Joan er den glade leverandør af billeder her

Juni 2011: Hos Pia & Carsten i Kirke Værløse

Vi mødtes på Bryggeriet Skovlyst og fik en rundvisning, ølsmagning og fortælling om øllets historie af bryggeren.  Varm gåtur gennem skoven, langs Søndersø gennem junglen til Kirke Værløse med et par pitstops undervejs. Gitte med de skøre ben stødte til. Grillmad og højlydt latter (sagde naboerne). Vist første gang vi mødes på en søndag med arbejdsdag dagen efter. Noget mat i koderne mandag.

Se flere billeder her

December 2010: Hos Annie & Steen på Furesøvej

De travle sportshandlere havde fået fornøjelsen! Joan & Kell sov i Singapore. Marianne havde fundet et gammelt videoklip, som vi ikke havde set før. Vi hoppede ud fra skibakken med wii - damerne vandt endnu engang! Joan holdt in absentia via hr. Pedersen en flot jubilæumstale (hendes og Bjarnes jubilæum). Vi optog en hilsen til dem derude. Alle kom vel hjem på gå-ben, dog ikke helt uden styrt - vel hr. P?

Se billederne her

August 2010: Weekendtur Kalundborg

Både 1., 2. og 3. generation af Farum bønderne deltog. 34 er vi blevet til. Afbud fra Patrick, Pascal og Kai. Ja, og Morten og Lars fik også lov at deltage denne gang. Vi drog til Kalundborg Vandrerhjem. 1. generationen ankom fredag. Vejret var dejligt. Vi gik til havnen, hvor 2 knægte konkurrerede om at holde vejret længst under vand. Efter middagen gik vi til stranden og legede unge igen. Næste formiddag gåtur i Kalundborg downtown. 2. og 3. generationen ankom til frokost. Søren ringede fra bilen, at de (Søren, Julie, Line, Johan og Vivian) var punkteret og først kunne være der 3 timer senere! Det var en joke – ville tage strøm på de gamle (møgunger). Efter præsentation og Fli-Fly dirigeret af Bjarne spiste vi frokost inden turen gik til Havnsø (som Steen troede lå i Slagelse) hvorfra vi sejlede til Nekselø. En meget smuk, men kuperet ø. Vi opgav at gå rundt på den. Nød solen og udsigten på en skrænt. Hjemme igen viste Kell os videoklip fra vores fortid til stor moro for de unge. Dejlig middag - alle måltiderne på vandrehjemmet var tilberedt med kærlighed og hovedsageligt økologiske varer. 2. generationen blev sendt af sted på natløb i Kalundborg. Trine, Dennis og Kasper i meget iøjefaldende ”uniform”. Gitte styrede med vanlig disciplin sengelægning af 3. generationen. Det ene hold kom først, det andet hold havde bedst dokumentation. Søren fik udstillet vores manglende logiske sans udi ”isbjørne og måger”. Kun Steen gennemskuede det. Andre fik et ”lille” hint dagen efter. Morgenmad, hula-hop gave afprøvet og af sted til fotografering. Maja fik os opstillet til et smukt fællesfoto (flotte motiver og dygtig fotograf giver gode billeder).  Gåtur til aktivitetslegepladsen, hvor både store og små kunne udfolde sig. Foldboldkamp – de lyse trøjer mod de mørke fik duggen frem på panden på i alt fald 1. generationen. Retur til vandrerhjemmet. En Fli-Fly , frokost, farvel og tak for denne gang. En hyggelig og sjov weekend med alt vores afkom og afkoms afkom. 🙂

Se alle billederne

December 2009 - Hos Joan & Kell i Snake City

Kell var hjemme fra Singapore. Annie var arbejdsramt, men Steen kom da vi skulle spise! Scart-stikket sad i denne gang så vi fik set dogmefilm fra Kulhuse, Sheffield og Wien. Hjem i god ro og orden i modsætning til gangen før.

Se billeder her

September 2009 - Hos Gitte & Bjarne på Maglehøj

Vi var på kanalrundfart fra Nyhavn rundt i Københavns havn. Vejret var fantastisk og København viste sig fra sin smukkeste side. Hjem til forret på terrassen, dejlig middag og, og, og så gjorde vi det alligevel igen, selvom vi troede vi var blevet for gamle til at hoppe ned i et utal af flasker - hvidvin, rødvin, ouzo, irish coffee, cognac, øl og? Dans og tumling til kl. 4.00 - og absolut intet værd om søndagen. Vi gør det aldrig igen! I hvert fald ikke før næste gang.

Se flere billeder her

7. april 2009: Sølvbrudepar On Tour

Joan og Kell har sølvbryllup - det forsøger de at flygte fra ved at rejse til Sydafrika sammen med deres unger. Men så nemt slipper de ikke. Maja fik en hilsen med fra os - et par T-shirts, der afslørede den rette sammenhæng. Og da de vendte hjem var Morænevej besat af sølvbryllupsgæster, som blot ventede på hovedpersonerne!

Julen 2008 - 30 års jubilæum på Usedom

Aquafitness om morgenen, fitness, stor morgenbuffet, lang gåtur på molen og stranden, skøjteløb, massage, 4 retters menu, live-musik på O Man River, togtur til Polen, bryghus, gymnastik og jubilæumsdrinks i baren. På vores jubilæumstur var vi væsentlig mere aktive end vi var i vores unge dage for 30 år siden. Een havde problemer med at få frisuren til at ligge ned - en anden havde slet ikke nogen frisure.

Flere billeder her

Maj 2008 hos Marianne i Flensborg

Vi kom fredag aften. Lørdag morgen kørte Vivian og Kaj os til toget, som bragte os til Sylt. Marianne havde lejet cykler til os. Op på sadlerne og derud af (lidt hurtigt synes nogle) - op til nordspidsen, hvor vi indtog et overflødighedshorn af skaldyr. Afslapning på stranden på vejen hjem og middag inden turen gik tilbage til Flensborg med ømme lårbasser og popo-er. En dejlig dag i fantastisk vejr. Nogle tømte Fredgaard inden turen gik hjem igen om søndagen.

Flere billeder her

Julen 2007: Hos Pia & Carsten på Lindegårdsvej

30. oktober 2007: Annie & Steen sølvbryllup

Taget på sengen på Furesøvej. Fru Annie ikke visibel før morgenbadet 🙃

Ulykken skete for 25 år siden!

Pølsemanden Pedersen´s julefrokost. Hver især kom med spændende pølser, pate og ost - og der var nok til 30 mand!
Først en tur i skoven og samle ind til juledekorationer. En konkurrence, som Marianne og Joan vandt med Bjarne og Carsten som sleeping partners. Joan og Gitte forsøgte at komme hovedkulds ned ad kældertrappen.

Flere billeder her

12. september 2007: Navn på hjemmeside besluttet

Ja, hvad ellers skulle han stemme på ham bonderøven over os alle - BAUERASH!Svaret var forkert, men demokratiet har talt - Farum bønderne - det bliver.Præmien går til Joan, som vel oprindelig fandt på dette charmerende navn. Det kommer til at gøre ondt på hr. P at aflevere flasken, men hvis han må være med til at drikke den, så går det jo nok.
Afstemningsresultatet blev:
A: 5 stemmer
C: 4 stemmer

28. august 2007: Hjemmeside etableret

23.-26. august 2007: Tallinn

Vi havde en fantastisk tur til Tallinn med godt vejr, dejlig mad, hyggelige fortovscafeer, som vi frekventerede flittigt. Guidet rundvisning den første formiddag. Boede på hotel L´Eremitage.

Flere billeder her

Forår 2007: Hos Joan & Kell på Morænevej

Kongespil og flaskeløb på fællesarealet. Dejlig weber-grillet kød.

Julen 2006: Hos Gitte & Bjarne på Maglehøj

Julefrokost fra Slagter Hornslet.

Sommer 2006: Hos Annie & Steen på Tjørnevænget

På sejltur i "Isenkram-Torben"´s båd på Øresund fra Rungsted til Hven, som vi dog pga vejret måtte opgive at gå i land på. Vi sluttede på Tjørnevænget, hvor Kasper havde lavet mad klar til os.

Julen 2005: Hos Pia & Carsten på Lindegårdsvej

På Husbryggeriet Jacobsen. Øl-udvalg til julefrokosten.

Flere billeder her

August 2005: Wien-Budapest

Det var meningen vi skulle sejle på Donau fra Wien til Budapest - men der var for MEGET vand i floderne - bådene kunne ikke komme under broerne. Vi måtte med bus i stedet. Bjarne havde store problemer med at finde sit hotelværelse over gangbroen efter en lang nat med norske kvinder. Marianne deltog af gode grunde ikke.

Flere billeder her

Julen 2004: Hos Joan & Kell på Morænevej

Små, men mange snapser!

Flere billeder her

Forår 2004: Hos Marianne & Joachim i Flensborg

Julen 2003: Blev ikke holdt

Men vi var til Joachims 50 års fødselsdag 27.9 på Benniksgaard.

September 2003: Prag

Vi boede på en husbåd. Ikke prangende, men sjov at prøve. Havde iøvrigt nogle skønne dage med godt vejr, god mad, rundvisning og først til 16 - ikk´ Gitte? Joan og arbejdsomme Kell måtte hjem en dag før. Fr. Pedersen kom ikke ud at sejle. Hr. P´s skinneben skulle balsameres hver morgen.

Flere billeder her

Forår 2003: Hos Annie & Steen på Tjørnevænget

Til Brøndby-kamp i Farum Park. Ungerne med.

Flere billeder her

September 2002: Hos Pia & Carsten på Lindegårdsvej

Vi holdt det kun een gang det år. Cykeltur til Frilandsmuseet. Børnene med.

Flere billeder her

Julen 2001: Hos Gitte & Bjarne på Maglehøj

Forår 2001: Hos Joan & Kell på Morænevej

Skovtur med opgaver. Børnene med.

Flere billeder her

Julen 2000: Hos Marianne & Joachim i Flenburg

Bowling. På Hansen´s Brauerei. Ungerne med.

Flere billeder her

Sommeren 2000: Bali

Vores rejsekonto, som egentlig skulle være gået til OL i Sidney bragte os til Bali. Ungerne med. 1 uge i Ubud, 1 uge i Sanur. Pia kom til i anden uge.

Flere billeder her

Forår 2000: Hos Pia & Carsten på Lindegårdsvej

Gåtur Farum Sø rundt. Børnene med. Formøde til Bali-turen.

Flere billeder her

Julen 1999: Blev holdt i januar 2000 hos Annie & Steen på Tjørnevænget

Forår 1999: Hos Joan & Kell i Wien

Julen 1998: Hos Gitte & Bjarne på Maglehøj

Forår 1998: Hos Pia & Carsten på Lindegårdsvej

Cykeltur Furesøen rundt. Nogle af ungerne med.
Kell, Marianne & Joachim deltog ikke.

Flere billeder her

Julen 1997: Hos Gitte & Bjarne på Maglehøj

Forår 1997: Hos Joan & Kell i Sheffield

Med børn. Bjarne lærte dem fli-fly.

Flere billeder her

Julen 1996: Hos Annie & Steen på Tjørnevænget

Forår 1996: Hos Gitte & Bjarne på Maglehøj

Grill på terrassen. Joan & Kell meget "nyforelskede".

Flere billeder her

Julen 1995: Blev ikke holdt

Vi havde været til Steen´s 40 års fødselsdag i oktober. Joan & Kell var stadig i England.

Forår 1995: Hos Marianne & Joachim i Flenburg

Udflugt og sejltur til (ja, hvad hedder nu den ø?)

Flere billeder her

Julen 1994: Hos Annie & Steen på Nygårdsvej

Bjarne kom med Tante Møghe i rullestol. Rengøringskonen dukkede op midt i det hele og gav et nummer med støvsugeren.

Flere billeder her

Forår 1994: Hvor var vi?/Blev det holdt?

Joan & Kell rejste til England i juni.

Julen 1993: Hos Pia & Carsten på Lindegårdsvej

Mandarinerne fløj gennem luften. Ramte ikke altid hvor de skulle!

Flere billeder her

Forår 1993: Hos Joan & Kell på Uggeløse Bygade

Annie tidligt hjem. Steen kyssesyg .

Flere billeder her

Julen 1992: Hos Gitte & Bjarne på Maglehøj

Blev holdt februar 1983. Bowling. Marianne & Joachim ikke med (syge). Joan kun delvis med pga syge børn. Pia omkuld midt i hovedretten. Steen også på langs.

Flere billeder her

Forår 1992: Hos Marianne & Joachim i Flensburg

Alle afsted i Volvo. Kell hentet i Kolding - statuen. Annie & Steen kom dagen efter. PIGERNE vandt på keglebanen. Græsk mad og OUZO!!

Flere billeder her

Julen 1991: Hos Annie & Steen på Nygårdsvej

Forår 1991: Pia & Carsten

I sommerhuset i Kulhuse. Med børn. Pascal nyfødt. Line og Vivian meget interesseret i hvordan Jacob og Joachim klarede det med at tisse i det grønne.

Flere billeder her

Julen 1990: Hos Joan og Kell på Uggeløse Bygade

Marianne & Joachim ikke med (syge). Kinesermad. Bjarne brugte marmorbordet til øloplukker

Forår 1990: Hos Gitte & Bjarne på Maglehøj

Sejltur med Bådfarten til Frederiksdal. Marianne gravid.

Flere billeder her

Julen 1989: Hos Annie & Steen på Nygårdsvej

Holdt i nye havestue.

Forår 1989: Hos Pia & Carsten på Dyssevangen

Tur i Dyrhaven. For første gang bevægede vi os væk fra frokostbordet og øl og snaps.

Flere billeder her

Julen 1988: Hos Annie & Steen på Nygårdsvej

Bente & Helge kom ikke. Marianne gravid.

Forår 1988: Hos Joan & Kell på Drosselvangen

Joan & Pia gravide. Bente "nyt" hår.

Flere billeder her

Julen 1987: Hos Gitte & Bjarne på Maglehøj

Forår 1987: Hos Marianne og Joachim i Flensburg

Vi tog med tog. Gitte ikke med (momsen I ved nok). Kell stod og blafrede i vinden på midterrabatten.

Flere billeder her

Julen 1986: Hos Pia & Carsten på Dyssevangen

Forår 1986: Hos Bente & Helge på Farum Gydevej

Under presenning på terrassen i øsregnvejr. 2 l bearnaise i foliebakke.

Julen 1985: Hos Joan & Kell på Drosselvangen

Marianne gravid.

Flere billeder her

Forår 1985: Hos Annie & Steen på Nygårdsvej

Spise på terrassen i 10 gr varme. Søren nyfødt med.

Julen 1984: Hos Gitte & Bjarne på Maglehøj

Forår 1984: Hos Pia & Carsten på Dyssevangen

Grill i regnvejr. Spise inde. Hårde flødekartofler. Fiks rejecocktail. Maja nyfødt med.

Julen 1983: Hos Bente & Helge på Frederiksberg

Joan & Kell deltog ikke.

Forår 1983: Hos Joan & Kell på Drosselvangen

Lange samtaler blev ført siddende på gulvet i køkkenet.

Julen 1982: Hos Annie & Steen på Nygårdsvej

Annie gravid med Trine.

Forår 1982: Hos Marianne & Joachim i Hamburg

Fadøllet flød lystigt i gaderne. Carsten fik med sine tyskkundskaber købt "et par" pølser. Joan fik en spand vand i hovedet i Herbert Strasse. Helges Mercedes blokerede frakørslen fra færgen på vejen hjem.

Flere billeder her

Julen 1981: Hos Gitte & Bjarne på Maglehøj

Så er Annie også kommet ombord.

Flere billeder her

Påsken 1981: Hos Helge på Ryttergårdsvej (Joan og Kell arrangør)

Julen 1980: Hos Pia & Carsten på Dyssevangen

Joan, Joachim og Bjarne med for 1. gang. Joan og Bjarne fik en snak om Horserød - verdenen er lille.

Påsken 1980: Hos Helge i Farum Midtpunkt

Julen 1979: Hos Gitte & Hanne på Maglehøj

Barnie & Lars havde 2 mødre - nul far. Hvem der var herren i huset vides ikke.

René blev hurtig "træt". Kell drak juice af Pia´s sko.

Flere billeder her

Påsken 1979: Hos Steen i Farum Midtpunkt

Bjarne og Bernhard blev sendt hjem og passe børn. Helge deltog ikke, syg.

Julen 1978: Hos Marianne & Jesper på Ryttergårdsvej

Efter en håndboldkamp mod Ålholm blev det på Puben på Farum Bytorv besluttet, at vi ville holde en julefrokost. Dette blev den første i en meget laaaaaaaaaaaaang række.
Hanne & Søren så Matador under sofabordet. Göring havde drukket for en 10-er, hvilket han skrev en check på!

At rejse er at leve.... H.C. Andersen