Dagbog

November 2002 hos Annie og Steen

Det var blæsende og pivkoldt, men afsted med os i strækmarch til Farums højeste punkt, Høje klint. Undervejs havde Steen depot i en baghave. Fru Rust og Anton stødte til, Hr. Rust (lille Georg) også, han tog solospurten på cykel op ad den sidste stigning. De små skarpe gav lidt varme, men ellers måtte vi opleve, at det meste i rygsækkene kom med retur til Furesøvej.

 

Marianne og Carsten d. 2 checkede ind netop som Steen startede PC-en. Steen havde allieret sig med naboen, som havde tryllet med vores gamle billeder, så vi nu alle også er store sangstjerner. Meget underholdende.

 

Annie drog afsted eftermaden. Vi fik rigtig god traditionel julemad fra Café Kaiser. Og der var rigeligt, nok til mindst en julefrokost mere. Fr. P spottede, at der var mistænkeligt ens udseende ringe på Marianne og Carstens d. 2. fingre. Ifg.Marianne bare venskabsringe, og dem havde de haft længe. Ja, ja så nemt slipper man ikke. Så op på stolene og kysse. De slap dog for også at skulle kysse under bordet.

 

Steen forsøgte at få tømt alle sine flasker med mere eller mindre suspekt indhold. Joan skulle selvfølgelig kun have 2 snaps, så det blev jo svært. Men tror nu, at både Joan og Kell gjorde et meget godt indhug i væskerne. Carsten var ikke til megen hjælp, da han havde lovet at køre genboen i lufthavnen tidligt næste morgen. Så tidligt hjem med hr. og fru P, og hvad der skete derefter, det står hen i det uvisse…

September 2022 Dublin

D.19.9 var det endeligt så vidt, at Farumbøndernes tur til Dublin blev virkelighed. Desværre en noget amputeret gruppe, da afbud fra Pia,Carsten og Annie. Ærgerlig, men realitet. Carsten d. 2 skulle udfordres med Farumbønderne i 4 dage.

Vi mødtes med højt humør i Københavns lufthavn, hvor senior Hansen havde sørget for boarding pas på såvel ud- som hjemtur. Tak for det. De knapt så kvikke med computer var taknemmelige.Bjarne havde fødselsdag, så alle glædede sig til gin og tonic på flyveturen. Tak for skænken, Bjarne.


Transporten fra Dublins lufthavn til Hotel Hyatt Centric var med en yderst informativ chauffør, som tro det om I vil talte mere end Marianne. Bl.a. bekymrede det ham, at flere pubber var blevet erstattet af kaffebarer. Fuldstændig imod den irske Guinness kultur. Der skulle dog ikke gå mange halve timer før vi indtog den første Guinness på JohnFallon’s The Capstan Bar fra 1620 på hjørnet ved vores hotel. En af de ældste Pubs i Dublin. Det blev meget hurtigt vores stamværtshus. Af uvis årsag blev det omdøbt til navnet Dillon af senior Hansen, som igen meget hurtigt blev til Dilleren, som vi alle meget bedre kunne huske. Tak Reiseleiter, som du dog sørgede for vores velbefindende. Om aftenen spiste vi fantastisk på Bull and Castle Steakhause, hvor vi blev præsenteret for repertoiret af irsk kød af den sødeste betjening. Alle maver var tilfredse med både drinks, vin og kød.Tilbage på hotellet var vi nødt til at lære baren at kende.Kender, Bjarnes svoger havde anbefalet en irsk øl Smithwicks, som hurtigt udraderede Guinness. Vi havde alle forstået, at Kender ville give en lille en i forbindelse med Bjarnes fødselsdag. Trods mange forsøg og billeder lykkedes det dog ikke. Nu var de 60+ trætte og fandt alle deres senge for at være klar tilnæste dags strabadser.


D.20.9
Vimødtes til morgenmad, hvor vi blev udfordret, da der ikke var buffet, men istedet et kæmpe morgenmads menukort. For nogle en større udfordring end for andre. Til vores ros er vi lærenemme, så vi fik alle noget indenbords. Vi begav os nu til fods til vores mødested for cykeludlevering. Tålmodigheden blev sat på prøve, da forretningen og vores tid ikke helt stemte overens. Efter en time havde alle fået udleveret og indstillet deres cykler, hjelme og sikkerhedsbånd,som primært var udfordrende for junior Hansen at lukke. Cyklerne krævede også lidt tilvænning. Vi var en større gruppe på ca. 15 med en guide i front, som nu bevægede os i Dublins trafik. Spændende og også udfordrende, da alle ikke var lige cykelvante, og det mere var en stop and go cykeltur. Vi blev så kloge, men var ved at gå til at tørst. Efter endt tur fik vi hurtigt rådet bod på dette og fik slukket tørsten. Herefter lidt mere at drikke og efterfølgende frokost.


Dagens næste kulturelle aktivitet var en bådtur på floden Liffey. Her blev vi udsat for en guide med såvel munddiare som motorisk udfoldelse. En god tur. Herefter var der tid til fri leg. Bjarne fandt hotellet. Det samme gjorde Carsten d. 2 og Marianne efter at have forsøgt at finde den pub, som resten var endt på og efter lydende fik opfyldt deres væskedepoter. Vi mødtes alle igen og spiste i hotellets restaurant. Et dejligt måltid mad, vin og Irish Coffee.


D. 21.9 Vi mødtes til morgenmad, som nu alle var blevet fortrolige med. I dag atter en fødselsdag, som vi skulle fejre, selvom fødselaren Carsten d. 1 ikke var present. Vi startede med en tur på Hop on og off bussen. Vi valgte kun off funktionen, da vi nu var mættede med kultur. I stedet udvidede vi vores pubkultur og tog på den berømte the Temple Bar. Vi blev ikke skuffede. Dejlig livemusik, god øl, som fødselaren spenderede. Tusind tak. Det blev dog til mere end en øl. Nu kan selv Farumbønderne ikke kun leve af væske, så vi valgte at spise Fish &Chips fra Leo Burduck, som vi efterfølgende fik indenbords på en bænk ved st. Christ Church. Herefter atter fri leg. Nogle valgte at gå på pub, andre det kulturelle og hotel. Afslutningsmiddag på the Bank on CollegeGreen. Yderst flot interiør, men alle var desværre ikke lige tilfredse med maden. Men pyt, det blev opvejet af et sidste besøg på stampubben Dilleren, hvor der både blev drukket gin, øl, Whisky og talt med andre gæster. God afslutning på en god dag.


D. 22.9 Hjemtur,som forløb med lidt forsinkelse, så vi blev nødt til at drikke og spise mere end ventet for at klare turen hjem. Atter med en oplevelse, at man aldrig skal sige aldrig, da Bjarne forvekslede syltede rødløg med rødkål og spiste det med stor fornøjelse. Alt i alt en dejlig tur, hvor Carsten d.2 blev bedre og bedre til dansk efter mere alkoholindtagelse, og tak til alle andre for at udfylde deopgaver, der var blevet udstukket. Tak for et godt arrangement og super vejr.


Vises atter d. 19.11 hos Annie og Steen.

Årene 2019 - 2022 er på vej..